A/S Jørgen Petersen - Rådgivende Skibsingeniører

 

Venø Færge Byggeproces


Generalarrangement er grundlaget for hele byggeriet. Her vises dæk for dæk hvordan færgen er indrettet.

Den nye Venø Færge bygges på A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri. Skroget bygges på Pomerania værftet i Szczecin i Polen.




Linierne justeres til det beregnede deplacement og fart. Hovedklassetegninger færdiggøres og de overordnede materialedimensioner fastlægges. Herefter udarbejdes detaljerede ståltegninger for hele færgen. Her vises en ståltegning for agterskibet.






De mange stålelementer udskæres på CNC styrede skæremaskiner. Hver eneste pladeelement mærkes med et individuelt identifikationsnummer. Stålelementerne er her sorteret og stablet på byggepladsen.








Stag påsvejses skodder og de mange stålplader samles til mindre delsektioner på panellinien med bunden i vejret. De forholdsvis tynde klædningsplader kræver omhyggelig buleretning.










Kølevandsrør til motorerne er færdigmonteret under bunden. Isknive ses nær spejlet. Når skroget er samlet og færdigsvejst, vendes det rundt. Her klares vendeoperationen af 2 mobilkraner og en flydekran.








Skroget landes forsigtigt på panellinien. De mange udskæringer i vogndækket er montageluger til motorer og rorpropellere samt trappenedgange til rum under dæk. Huller i klædningen er hhv. søkasser og overbordrør.








Overbygning og styrehus bygges separat. Sprosserne udføres så små som muligt, for at give det bedst mulige udsyn fra styrehuset.









De sidste udrustningsdetaljer såsom låger i lønningen, mandehuller osv. færdiggøres. På billedet ses fortøjningspullerterne på hoveddækket, fastgjort til den flyvende lønning.







Skrogmærker påsvejses klædningen: navn, hjemsted, dybgangsmærker osv. Løse trapper varmtgalvaniseres og monteres. Det næsten færdige skrog bulerettes og gøres klar til sandblæsning og maling. Færgeklapperne produceres sideløbende og fastgøres på dækket klar til slæbning.

 

Sandøvej 1A  -  8700 Horsens  -  Tlf. Nr.: 75 62 72 11  -  mail@asjp.dk  -  www.asjp.dk